Nydiagnosticeret autist – hvad så nu?
Vejledning om generelle muligheder i serviceloven for voksne autister
Af Charlotte Kvist Nielsen, socialrådgiver i Autismeforeningen
I Autismeforeningen får vi mange henvendelser fra voksne nyligt diagnosticerede autister, der efter endt udredning savner information om hvilke muligheder, der findes for hjælp og støtte. Denne artikel er et forsøg på at besvare spørgsmålet ”Hvad har man ret til?” og indeholder overordnet og generel vejledning om nogle af de muligheder, der er mest anvendt på det sociale område.
Artiklen er ikke udtømmende men tilbyder et overblik over og introduktion til de mest almindelige muligheder i serviceloven på voksenområdet.
Hvad har man ret til?
En borgers rettigheder og kommunens forpligtelser er overvejende det, som er beskrevet i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Det er eksempelvis:
- Borgers ret til inddragelse
- Borgers ret til bisidder
- Borgers ret til aktindsigt
- Kommunens pligt til at yde vejledning
- Kommunens pligt til at oplyse sagen
- Kommunens pligt til at behandle sagen så hurtigt som muligt
- Kommunens pligt til at føre journal
Det giver således ikke mening at tale om, at en person ”har ret til” den ene eller den anden form for hjælp og støtte, fordi personen har en diagnose. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om personen kan have ret til kompensation eller forskellige typer af hjælp og støtte.
Formålet på det sociale område – serviceloven § 81
I de følgende afsnit skal vi se nærmere på de paragraffer i serviceloven, som er mest anvendt på voksenområdet. Først kigger vi dog lige kort på, hvad kommunens opgave er på området. En formulering af dette finder vi – i lidt luftige termer – i formålsparagraffen § 81 i serviceloven.
Formålsparagraffen siger i sig selv ikke noget om, hvornår kommunen skal handle eller konkret hvordan, men den siger noget om, hvordan vi skal forstå kommunens rolle.
|
§ 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således 1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og 5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. |
Tidlige forebyggende indsatser – serviceloven §§ 82 a og 82 b
En vigtig del af den kommunale opgave er det forebyggende arbejde – hvilket også ses i § 81.
De forbyggende indsatser er karakteriseret ved at have til formål, at problemer ikke opstår eller forværres.
I det forebyggende arbejde kan kommunen vælge at anvende §§ 82 a eller 82 b, som begge er tiltænkt en ”lettere” støtte. § 82 a omhandler gruppebaseret hjælp og § 82 b omhandler individuel hjælp.
Forebyggende indsatser er af kortere varighed og vil være målrettet en konkret og afgrænset problemstilling. Indsatsen kan fx bestå af samtaleforløb eller optræning af færdigheder og varetages typisk internt i en kommunal enhed.
Støtten skal naturligvis være relevant i forhold til problemstillingen, men man kan ikke kræve et forløb hos en specifik fagperson. Det, man kan gøre, er at være tydelig i beskrivelsen de problemstillinger, man oplever behov for hjælp til - for den vej igennem at tydeliggøre, hvis det måtte kræve særlige kompetencer.
|
§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. |
|
§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. |
Praktisk hjælp og pleje – serviceloven § 83
Har man ualmindeligt svært ved at klare det praktiske i hverdagen, kan det være muligt at få hjælp efter serviceloven § 83. Det er almindeligvis den type, som udføres af hjemmeplejen – altså fysik hjælp.
De fleste neurodivergente mennesker bøvler med eksekutiv dysfunktion i større eller mindre grad. Nogle kan være særligt hårdt ramt på de eksekutive funktioner (de udførende funktioner), hvilket kan betyde, at man har usædvanligt store udfordringer med fx oprydning, rengøring, indkøb, egenomsorg osv.
De eksekutive funktioner dækker blandt andet over: overblik, planlægning, initiativ, beslutningstagen osv. som alle er væsentlige elementer i processen med at få ting gjort.
Det er ikke en persons IQ, der afgør om og hvor svært, man kan være ramt på de eksekutive funktioner. Alle mennesker kan opleve en svækkelse af disse funktioner, fx når man bliver stresset. Autister oplever det dog oftere end gennemsnittet.
Det er vigtigt at beskrive, hvad det er, man oplever forhindrer én i at klare tingene selv og altså ikke kun, det man gerne vil have hjælp til. Læs eventuelt artiklen Oplysning af sagen - voksne autister - Autismeforeningen
Man skal være opmærksom på, at det er en del af målsætningen i forhold til den praktisk hjælp, at den, der modtager hjælpen, i videst muligt omfang støttes i på sigt selv at kunne klare de opgaver, personen får hjælp til. Dvs. får man hjælp til rengøring, vil man ikke nødvendigvis være fritaget for at deltage helt eller delvist.
Læs eventuelt mere i vejledningen til serviceloven kapitel 9 Vejl. 9341 af 8/5 2015 (socialjura.dk)
Vær opmærksom på, at hvis man er bevilget hjælp efter § 83, kan man have mulighed for at udpege sin hjælper i henhold til serviceloven § 94. Kommunen skal dog godkende hjælperen.
|
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83. Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79. Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). |
Aflastning / afløsning – serviceloven § 84
Man kan som pårørende have ret til aflastning eller afløsning, hvis man passer en nærtstående med en funktionsnedsættelse. Muligheden for aflastning eller afløsning henvender sig udelukkende til pårørende og er uddybet i denne artikel Aflastning / Afløsning - Autismeforeningen
|
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. |
Socialpædagogisk bistand - serviceloven § 85
Når der er tale om problemstillinger, som vurderes at være af mere kompleks karakter (end det, der kan omfattes af en forebyggende indsats), kan kommunen bevilge socialpædagogisk bistand.
Socialpædagogisk bistand er en meget bredt tænkt indsats, men dog - som det indgår i ordet - med et pædagogisk sigte og altid med udvikling mod selvstændighed for øje.
Socialpædagogisk bistand vil typisk foregå på den måde, at man får tilknyttet en støtteperson, som man skal samarbejde med henimod, at man kan klare sig uden støtten.
Kommunen kan også anvende § 85 til samtaleforløb. Samtalerne vil skulle have et udviklende sigte og må altså ikke have karakter af terapi. Det kan fx være psykoedukation eller stresshåndtering. Se Ankestyrelsens principafgørelse 63-17 om socialpædagogisk støtte - samtaler - behandling (retsinformation.dk)
Læs mere om samtaleforløb og psykoedukation her Samtaleforløb og psykoedukation - Autismeforeningen
Vær opmærksom på, at man ikke selv frit kan vælge sin støtteperson. Kommunen har typisk sit eget korps af støttepersoner og det er typisk primært blandt disse, at der vælges. Det vil selvfølgelig altid være en fordel, hvis støttepersonen ved noget om autisme. Men det er ikke sikkert, at der altid er behov for en person med særlig autismeviden, for at støtten kan ydes.
Netop i forhold til valg af udbyder er det godt at vide, at:
- det ved lov er kommunen, der har ret til at beslutte, hvem der skal udføre opgaven jf. retssikkerhedsloven § 15. Valg af udbyder er det, man kalder faktisk forvaltningsvirksomhed.
- kommunen er forpligtet til at sikre, at det tilbud, der iværksættes - herunder også den konkret udbyders kompetencer - er egnet til formålet.
- man ikke kan klage over det valg af udbyder, men man kan klage over den konkrete indsats – og derved indirekte over valg af udbyder. Det kan man gøre, hvis man mener, at indsatsen (herunder hvad den konkrete udbyder kan tilbyde) ikke vil kunne levere den nødvendige hjælp.
Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. 76-17 om faktisk forvaltningsvirksomhed og begrebet væsentligt indgribende. Ankestyrelsens principafgørelse 76-17 om faktisk forvaltningsvirksomhed - valg af leverandør - klageadgang - partsbegreb (retsinformation.dk)
Det er vigtigt at beskrive så uddybende som muligt, hvad det er, man oplever at have udfordringer med og gerne vil have hjælp til. Det kan for mange være en uvant øvelse, så det har jeg skrevet en hel artikel om. Artiklen finder du her Oplysning af sagen - voksne autister - Autismeforeningen
|
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. |
Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) – serviceloven § 96
Autismeforeningen får ofte spørgsmål om BPA-ordning, den er derfor nævnt her. Det skal dog siges, at det ikke er foreningens oplevelse, at det er den indsats, der bliver bevilget oftest til autister.
BPA-ordningen virker på den måde, at man selv ville kunne ansætte en hjælper evt. et firma til at yde den nødvendige støtte. Det forudsætter:
- at man har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
- at behovet nødvendiggør en ganske særlig støtte
- at man selv kan fungere som arbejdsleder
- at man selv kan fungere som arbejdsgiver
Der kan laves visse undtagelser jf. stk. 3 (se paragraffen nedenfor). Det er dog mest almindeligt, at kommunerne ikke tilbyder BPA-ordning, hvis personen
- ikke skønnes at kunne fungere som arbejdsleder/arbejdsgiver
eller
- behovet skønnes kunne varetages af en kommunal samarbejdspartner.
Man kan eventuelt læse mere om reglerne for BPA her Viden om voksenhandicapområdet - Selvhjælp Borgerstyret personlig assistance (BPA) (dukh.dk)
|
§ 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende for borgeren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med dette. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. |
Ledsagerordning - serviceloven § 97
Man kan have ret til ledsagerordning 15 timer om måneden, hvis man har en funktionsnedsættelse og ikke kan færdes alene.
Det er en betingelse for ordningen, at ledsagelsen ikke må indeholde pædagogisk støtte. Der må altså ikke være behov for specifik støtte eller hjælp, som kræver særlige kompetencer hos ledsager.
Hvis man har behov for en støttet ledsagelse, som kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil man ikke være berettiget til ledsageordning. Man vil i stedet skulle have socialpædagogisk bistand (§ 85).
|
§ 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 948 kr. (2022-niveau) årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96. Stk. 9. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. |
Merudgifter - serviceloven § 100
Hvis man har særlige udgifter som følger af en funktionsnedsættelse, så kan man have ret til kompensation for disse udgifter.
Retten til kompensation for merudgifter forudsætter følgende:
- at man vurderes omfattet af målgruppen.
- at merudgifterne samlet set overstiger 589 kr. pr. måned (sats 2023).
- at merudgifterne er en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen.
Målgruppen er lidt nærmere beskrevet i punkt 4 i Vejl. 10280 af 14/12 2017 (socialjura.dk). Her fremgår det, at man for at være omfattet af målgruppen skal ”have en varig funktionsnedsættelse, der er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.”
Videre i punkt 4 står, at der i vurderingen skal indgå ”en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og det deraf afledte hjælpebehov. Ved den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder.”
Man kan alene få dækket merudgiften. Hvis det eksempelvis er nødvendigt med en specialindrettet bolig, som følge af ens særlige behov - og man derfor har en højere husleje, vil man kunne få dækket differencen mellem egen husleje og den husleje en person i samme livssituation uden funktionsnedsættelse ville forventes at have. Merudgiften er således det beløb, man i en given situation betaler mere pga. funktionsnedsættelsen.
Man skal ikke kunne dokumentere en merudgift, den skal blot kunne sandsynliggøres. Det er naturligvis nemmest at sandsynliggøre en udgift igennem dokumentation, men kommunen kan ikke kræve dokumentation. Det er dog kommunen, der vurderer, om en merudgift er sandsynliggjort.
Merudgifter er en løbende ydelse, som der skal følges op en gang om året. Man laver beregningen ud fra, hvad man forventer at have af merudgifter det kommende år.
Merudgiftsbestemmelserne er subsidiære, dvs. at hvis en udgift kan dækkes (eller er reguleret) efter andre paragraffer eller anden lovgivning, så går den anden lovgivning forud for anvendelsen af merudgiftsbestemmelserne. Hvis en udgift er reguleret efter anden lovgivning, men af en eller anden grund ikke kan dækkes der, kan det som udgangspunkt ikke begrunde dækning efter merudgiftsbestemmelserne.
|
§ 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612 kr.- 2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen. Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. |
Hjælpemidler - serviceloven § 112
I nogle tilfælde kan man have behov for særlige redskaber i hverdagen. Det kan fx være for at håndtere et følsomt sansesystem.
Man vil kunne få bevilget et hjælpemiddel, hvis det:
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
- er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv
Det er en betingelse for ansøgning om hjælpemidler, at man søger digitalt (jf. serviceloven § 112 a). Kommunerne har forskellige sagsbehandlingstider, men hver kommune skal offentliggøre de aktuelle frister på deres hjemmeside.
I nogle tilfælde bliver det hjælpemiddel, man søger om, vurderet at være et forbrugsgode og så er det serviceloven § 113, der kan komme i spil.
Forskellen på et forbrugsgode og et hjælpemiddel er:
- et hjælpemiddel er fremstillet specifikt med det formål at hjælpe med noget konkret relateret til en funktionsnedsættelse (et eksempel er kugle- og kædedyner og veste mm.).
- Et forbrugsgode er et produkt alle kan have, men som for den pågældende er særligt velegnet til at hjælpe med et problem relateret til funktionsnedsættelsen (et eksempel er hovedtelefoner med noise canceling funktion).
Vurderes det, man ansøger om, at kunne bevilges som et forbrugsgode, vil man kunne få dækket 50 % af udgiften til anskaffelse.
Det er en forudsætning for en eventuel bevilling, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
|
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 1) 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. |
Voksenudredningsmetoden (VUM) - funktionsevnebeskrivelse
Som led i sagens oplysning vil kommunen almindeligvis skulle udarbejde en funktionsevnebeskrivelse. De fleste kommuner anvender en metode, der kaldes VUM, som står for voksenudredningsmetoden. En VUM er et socialfagligt værktøj, som anvendes til at afdække en borgers forhold igennem indsamling af oplysninger. Det er dels oplysninger fra borgeren selv og dels fra relevante fagpersoner eller andre.
Det kaldes en ”udredning”, men skal ikke forveksles med den type af udredning, som foretages af sundhedsvæsnet. Kommunen foretager ingen tests og der stilles ingen diagnoser. Det er alene indsamling af oplysninger, der skal indgå i en analyse med det formål at kunne sige noget kvalificeret om, hvad den pågældende borger har af problemer og hvad der kan være af behov for støtte.
I sager om merudgifter skal kommunen lave en funktionsevnebeskrivelse - i øvrige sager kan kommunen anvende metoden. Man kan i alle tilfælde undlade at lave en funktionsevnebeskrivelse, hvis funktionsnedsættelsen vurderes at være ubetydelig eller hvis støttebehovet er helt åbenlyst.
Det vil kunne få retslig betydning, hvis kommunen ikke har lavet en funktionsevnebeskrivelse jf. principafgørelse nr. 50-19 Ankestyrelsens principafgørelse 50-19 om sagsbehandling - udrednings- og sagsbehandlingsmetode - oplysningspligt - merudgifter til voksne (retsinformation.dk). Det betyder at Ankestyrelsen kan lægge vægt på, at sagen grundet manglende funktionsevnebeskrivelse ikke er tilstrækkeligt oplyst og at dette er en fejl i sagsbehandlingen. Det vil efter al sandsynlighed resultere i en hjemvisning til genbehandling og at kommunen da vil blive bedt om lave funktionsevnebeskrivelsen og ny afgørelse.
Generelt
- Vent ikke med at henvende dig, hvis du tænker du har behov for hjælp, støtte eller kompensation.
- Sagen skal oplyses tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse (retssikkerhedsloven § 10). Det gør altså ikke noget, at du ikke har formuleret en konkret ansøgning på forhånd eller ikke har overblik over al information, der findes.
- Husk så vidt det er muligt at få aftaler og afgørelser på skrift. Det kan være svært at genkalde sig, hvad der er blevet sagt, hvis der er pres på derhjemme.
- Man har ikke krav på en skriftlig afgørelse, hvis man får bevilget, det man har søgt om. Men det har man, hvis man får helt eller delvist afslag (forvaltningsloven § 23). Man har desuden adgang til at klage, hvis man får afslag, det skal kommunen vejlede om i afgørelsen (forvaltningsloven § 25).
- Klag rettidigt. Ankestyrelsen behandler som udgangspunkt ikke klager, hvis klagen er indgivet for sent.
- Man behøver ikke at skrive en lang udførlig klage. Man kan faktisk nøjes med at sige, at man ønsker at klage.
- Understøt at kommunen har eller får adgang til alle relevante oplysninger. Informer om hvor kommunen kan hente oplysninger og giv samtykke til indhentning.
- Bed eventuelt om aktindsigt, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i sagen.
- Læs evt. artikel om Oplysning af sagen - voksne autister - Autismeforeningen
Links
- Lov om social service - Servicelov (socialjura.dk)
- Vejledning til serviceloven 9341 af 8/5 2015 (socialjura.dk)
- Vejledning til merudgifter 10280 af 14/12 2017 (socialjura.dk)
- Artikler fra Autismeforeningens socialrådgiver - Autismeforeningen
- DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
