Ny regering har fokus på retssikkerhed og uddannelse på handicapområdet

Tirsdag aften den 25. juni landede aftalen om en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister - og R, Ø, og SF som støtte. I aftalen har partierne fokus på mere uddannelse til unge med handicap – samt øget faglighed og specialisering på handicapområdet.

Siden folketingsvalget den 5. juni 2019 har Socialdemokratiet stået i spidsen for forhandlinger med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF, om at finde et fælles grundlag for en ny regering. Grundlaget er nu på plads, og den socialdemokratiske regering, med Mette Frederiksen som statsminister, har lavet en forståelsesaftale med støttepartierne. I den aftale viser de, hvad de vil arbejde frem mod de næste år. 

Læs hele forståelsesaftalen her.  

Torsdag morgen satte statsminister Mette Frederiksen så sit ministerhold. Blandt andet bliver Pernille Rosenkrantz-Theil den nye børne- og undervisningsminister - Astrid Krag er ny social- og indenrigsminister - og Peter Hummelgaard bliver beskæftigelsesminister. 

Se hele gruppen af nye ministre her.  

I Landsforeningen Autisme er landsformand Heidi Thamestrup positiv over partiernes aftale og ser frem til, at der kommer lovgivning og handling bag det, hun definere som; et nyt, mere humant paradigme med større fokus på socialpolitik.

”Lige nu er det svært at sige andet end at aftalen ser fornuftig ud. Vi er blevet hørt i vores bestræbelser på at formidle, at kvalitet i alle tilbud til handicappede, samt specialisering og retssikkerhed er vigtige faktorer, der skal sikres. Og så får vi lov til at beholde regionerne, men med en styrket indsats på handicapområdet. Vi er stadig nødt til at snakke om placeringen af de højtspecialiserede områder som autisme, det tror jeg aftaleparterne vil være lydhøre for,” siger Heidi Thamestrup.

Hun glæder sig nu til at blive indkaldt til samarbejde om udmøntningen af de mere specialiserede dele af aftalen.

”Der er gode takter i aftalen, og der er velvilje - men det er vigtigt, at udmøntningen bliver skarp helt fra start. Det er vigtigt, at ansvar og indsatser placeres rigtigt, og her tror jeg, at vi skal se på en helt ny struktur for psykiatrien og for det højtspecialiserede socialområde. Som det er lige nu, er vores ’beskæftigelsesrettede’ og vores ’sociale’ indsatser skyld i mange sårbare menneskers mistrivsel - det skal rettes op, og det er en dårlig investering både menneskeligt og økonomisk,” understreger Heidi Thamestrup.   

I Landsforeningen Autisme lægger vi vægt på især tre gode elementer fra aftalen:

• Mere specialisering, retssikkerhed, faglighed og planlægning i alle aspekter af handicapområdet. Sammen med andre aktører vil regeringen lave en evaluering af hele området, så de kan styrke indsatsen, den nationale videndeling og sikre et godt samarbejde mellem kommuner og regioner.

Afspecialisering i kommunerne har siden Strukturreformen været et massivt problem. Der sker alt for mange fejl i sagsbehandlingen, og der mangler viden og forståelse for autisme. Kommunerne kan ikke løfte autismeområdet, og det er derfor vigtigt for autistiske voksne og for de mange familier med autistiske børn, at kommunerne holdes op på at overholde Lov om Social Service. I Landsforeningen Autisme ser vi gerne, at  store dele af specialområdet lægges ind under en national specialeplanlægning sådan at vi sikrer et ensartet højt niveau på indsatser så der kommer mere faglighed ind i skoletilbud, institutioner og bosteder.  

• Bedre mulighed for uddannelse til unge med handicap. 

Børn og unge med autisme er dem, der har det sværest i skolerne. Mange kommer i det forkerte skoletilbud, og får på baggrund af manglende forståelse, både angst, stress og skolevægring. Ubehandlede komorbide psykiske lidelser sætter en stopper for manges uddannelse og giver dårligere livskvalitet og begrænser den enkeltes mulighed for at blive selvforsørgende. På uddannelsesområdet er det især vigtigt med en styrkelse af de specialiserede tilbud – og at få viden om autisme ind i folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser. Som uddannelserne er tilrettelagt nu, inviterer vi unge med autisme ind i den neurotypiske normalramme. Man kunne, med ganske små justeringer, skabe et meget bedre uddannelsesmiljø, for autistiske børn og unge.

Under valgkampen kom vi i Landsforeningen Autisme ud med 5 forslag til en bedre folkeskole.

• Løfte psykiatrien. Partierne har en intention om at lave en 10-års plan for psykiatrien – med fokus på blandt andet at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og få flere sengepladser i psykiatrien.

Når autistiske mennesker ikke bliver mødt med forståelse og viden i skolen, på jobbet eller i samfundet, så fører det ofte til stress, depression, angst og selvmordstanker. Mange autistiske børn og voksne er en del af psykiatrien i lange perioder af deres liv. Det handler ikke om autismen i sig selv, men om manglende forståelse, forebyggende indsatser og støtte. Et generelt løft af psykiatrien vil betyde, at flere kan få bedre og langsigtet behandling.

Samtidig er der noget, vi mangler at se i aftalen, som vi kæmper videre for:

• National specialeplanlægning af specialområderne

Siden Strukturreformen har kommunerne haft ansvar for autismeområdet, og år efter år beviser de, at der ikke er viden og specialisering nok til, at kommunerne kan løfte den opgave. Ansvaret for det højt specialiserede autismeområde skal i stedet ligge hos regionerne og staten – og så skal der gerne ske en styrkelse af VISO, som den nationale rådgivningsenhed.  

• Bedre muligheder for fleksjob og førtidspension

Flere virksomheder skal ansætte Autistiske mennesker. Der er stor usikkerhed forbundet med at ansætte mennesker med anderledes kognitive forudsætninger, derfor har autistiske mennesker ofte brug for støtte til at få en fod ind på arbejdsmarkedet. Vi skal skabe bedre forhold for virksomheder der ansætter autister og vi skal have indsatser, som sikrer viden og forståelse for autistiske kompetencer generelt i samfundet og på virksomheder og arbejdspladser. Vi skal have en beskæftigelsespolitik som støtter folk til at komme i job de er kvalificerede til at varetage og ikke fastholder dem på uværdige overførselsindkomst eller i en endeløs række af afprøvningsforløb. Hvis der ikke er en plads til et menneske på arbejdsmarkedet må der bevilliges en førtidspension.

• Inklusion er en følelse - ikke et sted. 

Inklusionsloven har betydet, at mere end hvert tredje barn med autisme ikke har et matchende skoletilbud. Det har siden 2013 betydet en ekstrem øgning i antallet af autistiske børn der har skoleangst og ikke kommer i skole. Det er vigtigt, at den ny regering sætter børnenes behov, livskvalitet og helbred over kommunernes økonomiske beregninger gør op med kommunernes visitering til skoletilbud der ikke matcher elevens kognitive forudsætninger.  Vi har set en italesættelse af de specialiserede skoler som ekskluderende, den retorik er det på tide at gøre op med. Man kan sagtens være inkluderet i et specialiseret tilbud. Inklusion handler om følelsen af at deltage, at være i trivsel og at udvikle sig - ikke om institutionen eller om matriklen hvor institutionen er placeret.

• Tidlig indsats og forebyggelse af psykiatrisk komorbiditet. 

Strukturreformen betød at det politiske fokus ændrede sig fra et ønske om at sætte tidligt ind med intervention og understøtte den enkelte i at opnå sit potentiale med de ressourcer der var til stede, til en retorik der hed “vi skal ikke sætte labels i panden på folk” og “hvis du virkeligt vil så kan du”. Resultatet ses tydeligt i psykiatriens overbebyrdede beredskab. Vi skal undgå at den enkelte nedbrydes af for høje krav, misforståelser og af ikke at blive mødt. Vi skal tilbage til tidlig opsporing, rettidig og forebyggende indsats. Det er meget bedre og meget billigere at understøtte en god udvikling end det er at behandle og brandslukke og at rehabilitere efter at alt er gået galt.