Inklusion på dagsordenen til Sorø-mødet på skoleområdet

Søndag den 23. februar 2020 deltog Landsforeningen Autismes landsformand Heidi Thamestrup i det årlige Sorø-møde, hvor hun var inviteret med af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som afholdt mødet. Her var politikere, fagfolk og eksperter på skoleområdet samlet, og i år var temaet for dagen: ’inklusion’.

Det er første år, Landsforeningen Autisme er inviteret med til Sorø-mødet, og det var tydeligt, at undervisningsministeren holder særligt øje med børn med autisme i skolen og har lyttet til de tal og problematikker, landsformand Heidi Thamestrup har præsenteret hende for på forskellige møder og samråd.

Børne- og undervisningsministeren understregede dog, at hun ikke har tænkt sig at lave en ny stor inklusionsreform. Problemerne skal i stedet løses ét for ét, når de opstår.

”Jeg synes ikke, vi har så gode erfaringer med de der store reformer, hvor man kan vente 5-10 år på, at de virker,” sagde hun på Sorø-mødet.

Hun kigger derfor på, hvad der er af forskellige mulige løsninger og støtte. Det er blandt andet: to-lærer-ordning, co-teaching, effektive samarbejdsformer, overdragelsen fra daginstitution til skole og videre til ungdomsuddannelse – og overgangen fra indskoling til mellemtrin og videre.

Samtidig understreger hun, at der skal kigges på: opbakning fra ledelse, genoprette forholdet mellem skole og forældre, at de rette fysiske rammer er til stede, og at man får de rigtige specialer til at være til stede.

For der findes ingen hurtige quick-fix på de massive problemer, mange især børn med autisme oplever i skolen. Men ifølge landsformand Heidi Thamestrup er der nogle delløsninger, hvor man hurtigt kan sætte ind. Det gælder blandt andet visitering, som kan gøre meget bedre.

”I dag putter man i alt for høj grad bare elever med autisme ind i folkeskolen. Så klarer barnet sig måske. Men vi ved fra vores Inklusionsundersøgelser, at over en tredjedel af børn med autisme får skolevægring. Og når ikke barnet klarer sig, sætter man typisk først ind meget sent. Og så koster det en formue at få barnet tilbage i trivsel igen,” siger hun.

Ministeren lagde op til, at alle bidrag udefra er velkomne, og hun ser meget gerne, at der kommer forslag og kommentarer ind fra organisationer, eksperter og fra dem, der arbejde i praksis.

Inklusionsloven blev vedtaget i 2012 med en målsætning om, at 96 % af alle børn skulle gå i en almindelig skoleklasse. Det skulle flytte flere børn fra specialklasser til et større børnefællesskab.

Det er dog endt med at skabe store problemer for mange børn, som tidligere havde været i specialklasser og specialskoler. Det resulterede i, at den daværende V-regering i 2016 besluttede at droppe målsætningen om de 96 %.

Læs mere i artikel hos Altinget.dk her.