Indlæser

Få gratis billetter til en særlig dag i Fårup Sommerland

26. feb. 2019

OPDATERET: Vi har desværre ikke flere billetter tilbage!
Vi har i år fået gratis entrébilletter til Fårup Sommerlands arrangement ”En forårsdag i skoven” den 14. april 2019. Billetterne er tiltænkt vores medlemmer og deres familier. Se her, hvordan du kan få billetter til dagen. 

 

Rutsjebaner, softice, en hyggelig dag med familien og en forlystelsespark uden alt for mange andre besøgende. Det er hvad der venter, når Fårup Sommerland søndag den 14. april 2019 åbner dørene til deres særlige arrangement ”En forårsdag i skoven”. 

Netop denne søndag er parken åben for nogle særligt udvalgte, og som tidligere år er det blandt andet medlemmer af Landsforeningen Autisme, der er inviteret. Arrangementet er weekenden før den officielle åbning, men der er fuld gang i forlystelserne og flere af spiseboderne er åbne. 

Der er dog nogle krav, for at kunne få fat i nogle af de 500 entrébilletter, vi har. På den måde sikrer vi, at flest muligt får chancen for at komme med: 

  1. Man skal være medlem for af Landsforeningen Autisme.

  2. Familier med børn/børnebørn har førsteret. 

  3. For hvert medlemsskab kan du få 4 billetter.

  4. Billetterne kan afhentes i disse byer: Høje Taastrup, Skive, Esbjerg (uddeling den 7. april 2019), Gudbjerg på Fyn, Hals, Aarhus, Rungsted Kyst, Skovlunde ved København, Rødekro og Nuuk. Når du har ønsket billetter i en mail til os, modtager du senere en mail retur med adresse og tidspunkt for udleveringen i dit område. 

For at få billetter skal du:

Sende en mail til kontor@autismeforening.dk – med dit fulde navn, adresse, medlemsnummer, hvor mange billetter du ønsker ud fra de medlemskaber, du/I har – og i hvilken af de ovenfor nævnte byer, du ønsker at afhente billetterne. HUSK: skriv Fårup i emnefeltet!

Hvis du lige har tegnet et medlemsskab, så skriv det i mailen. 

Vi glæder os til at tilbyde mange af jer og jeres børn en forhåbentlig sjov dag i Fårup Sommerland søndag den 14. april 2019. Hvor der vil være mulighed for at hygge sig og prøve forlystelser fra klokken 11.00-16.00, og selvfølgelig få lidt at spise. Det er muligt at køre ind i parken fra kl. 10.30 på dagen.

Fårup Sommerlands ansatte bruger desuden dagen til at genopfriske og træne deres arbejde, så de beder om forståelse, hvis der kan forekomme lidt ventetid.