Politikere ønsker bedre klageadgang på skoleområdet
Forældre til børn med autisme kan kun klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis deres barn får mere end ni timers støtte om ugen i skolen. Det vil flere politikere gøre op med – men Undervisningsministeren er afvisende.
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klage på specialskoleområdet, og forældre eller pårørende har derigennem mulighed for at få deres sag prøvet hos en uvildig instans, hvis de er utilfredse med deres barns skoletilbud.
Men den klagemulighed har de kun, hvis deres barn får mindst ni timers støtte i undervisningen om ugen. Hvis barnet får mindre end ni timers støtte i skolen, er det alene skolelederen, der kan beslutte, hvordan støtten skal gives.
Læs mere om Klagenævnet for Specialundervisning her.
Politikere vil ændre reglerne
Reglen om klageadgang ønsker flere politikere nu ændret. Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl er gået i spidsen med et politisk ønske om at sikre klageadgang til de familier, hvis barn får under ni timers støtte. Og hun bakkes op af både Jakob Sølvhøj, Enhedslistens uddannelsesordfører og Laura Lindahl, børneordfører i Liberal Alliance.
Ifølge Karina Adsbøl bør det ikke være timetallet, der bestemmer, om forældre til blandt andet børn med autisme kan blive hørt af en uvildig myndighed, hvis de er utilfredse.
"Jeg kan godt forstå, at man som forælder føler, at der er behov for en klagemulighed, så det ikke bare er skolelederen, der træffer beslutningen, også i forhold til ens retssikkerhed," siger Karina Adsbøl til DR.
Spørgsmål til ministeren
Den 6. juli 2018 valgte DF’s Karina Adsbøl at sende et skrifteligt spørgsmål om problemet til Undervisningsministeren.
Karina Adsbøl ønsker svar på, om ministeren vil tage initiativ til at sikre en ordentlig klagemu-lighed for de forældre, hvis børn får under ni timers støtte eller personlig assistance.
Læs spørgsmålet fra Karina Adsbøl HER.
Uddannelsesministeren er afvisende
Undervisningsministeren er afvisende. I sit svar til Karina Adsbøl fra 28. august 2018 skriver Merete Riisager, at det er skolelederen, der har ansvaret for at tilrettelægge relevant undervisning samt skoletilbud til alle elever – også de elever, der modtager støtte fordi de har et handicap.
"Jeg finder ikke, at skolelederens løbende prioriteringer og beslutninger om anvendelse af sko-lens resurser, herunder i forhold til enkelte elever med et mindre støttebehov, er egnet til at være undergivet klageadgang til en uvildig instans", skriver Merete Riisager i svaret.
Læs hele Ministerens svar her.
Karina Adsbøl accepterer ikke Ministerens afvisning. I et interview med folkeskolen.dk, svarer hun:
"Der skal et flertal til at ændre det, men det er selvfølgelig positivt, at både Enhedslisten og Liberal Alliance bakker op. Nogle gange afviser ministeren at gøre noget ved en sag, men så må vi tage det op i forligskredsen bag folkeskoleloven."
Læs mere om sagen hos Folkeskolen.dk her.
Manglende klageadgang rammer familier med autisme
I Landsforeningen Autisme hører formand Heidi Thamestrup dagligt om sager, hvor autistiske børn mangler kompensation for deres udfordringer og ekskluderes fra deres skoletilbud. En ekstrem situation, der påvirker hele familien - og hvor forældrene er magtesløse.
Heidi pointerer, at den slags sager viser, at kommunerne ikke har kompetencer på autismeområdet:
“Politikere tror måske, at de har vundet, når en familie opgiver deres klagesag om hjælp til et autistisk barn, der mistrives i skolen. Men sandheden er, at alle taber! Vores undersøgelser viser, at forældre vælger at kæmpe for deres barn - også selv om det koster dem deres netværk, deres arbejde og deres helbred.”
Og netop det er noget, der koster kassen i et lokalområde.
”Den danske retssikkerhed er ikke længere gældende for familier, hvor et barn har autisme. Vores børn får psykiatriske sygdomme oveni deres handicap, når de udsættes for en ustruktureret og omskiftelig hverdag uden kompensation. Folkeskolen er blevet en kalkulerende maskine - og den livsvigtige relation til den enkelte elev er ikke længere prioriteret,” siger Heidi Thamestrup.
FAKTA:
Mindst ni timers støtte i skolen om ugen anses som specialundervisning. Forældre kan klage til Klage-nævnet for Specialundervisning, hvis deres barn får over ni timers støtte, eller hvis de mener, deres barn bør have specialundervisning mindst ni timer om ugen.
Hvis barnet modtager mindre end ni timers støtte om ugen, så er støtten en del af den almene undervisning – det kan være som: undervisningsdifferentiering, holddannelse eller tolærerordninger.
