SIKON 2017: Steve Silberman giver indblik i autisme – dengang og nu

Historien om autisme er lang – men Steve Silberman gav på SIKON 2017 et kort indblik i diagnosen dengang og nu. Hans talte især om, at vi i dag er på vej mod større fokus på at skabe et godt liv for autister.

”Vi lever i en meget spændende tid. Samfundet er tæt på en stor forandring – og alle herinde er med i det. Uanset om du er lærer, forsker, forælder eller en person med autisme.”

Sådan startede journalist og forfatter Steve Silberman sit oplæg i den store koncertsal i Odense på SIKON 2017.

Med det forklarede han, at samfundet er på vej væk fra at se mennesker med blandt andet autisme som afvigere fra det ”normale” og kun at se på, hvad de ikke kan eller har svært ved – til i stedte at se på autisme som en anderledes måde at lære og være på, med sin egen styrke og gode egenskaber.

Det var også det gennemgående tema, som Steve Silberman havde i sit oplæg, hvor han dog også kom rundt om autismens historie – helt fra de tidlige 1930’ere til nu, hvor der sker store forandringer.

Forfatteren til den kendte bog ”Neuro Tribes: The Legacy of Autism and the Future of Neurodiversity” har længe arbejdet med autisme, undersøgt diagnosens historie i dybden og mødt mange autister på sin vej.

Årsagen vinder over et godt liv

Noget af det, Steve Silberman ønsker at se forandret på autismeområdet er det store fokus på forskning i årsagen til autisme. I USA og til dels i Europa bruger samfundet hundredevis af millioner på at løse mysteriet om, hvorfor nogen får autisme.

”Vi bruger millioner af dollars på årsagen, men i stedet bør vi satse på at undersøge, hvordan man skaber rammerne for et godt og lykkeligt liv for autister – også når de bliver voksne. Men det er et af de områder, som bliver mest forsømt i USA,” siger han klart.

Siden 1930’erne, hvor autisme har sin spæde start, har forskere arbejdet på at finde årsager – og blandt andet vacciner har haft en stor plads i debatten. Men Steve er ikke i tvivl om, at man er nødt til at vende sig væk fra det fokus – og gøre mere ud af at støtte autister i deres liv. Derfor skal vi tænke anderledes.

”Som det første er vi nødt til at begynde at tænke mere intelligent om mennesker, der tænker anderledes,” siger han.

Historien om autisme

Selv om man allerede så starten på det vi i dag kender som autisme i 1930’erne, så er det en meget ny diagnose, som har været lang tid undervejs.

Diagnosens start i 1930’erne lå blandt andet i det arbejde som børnepsykiater Hans Asperger lavede i Østrig med børn, der havde særlige udfordringer. For den tid havde Hans Asperger nogle radikale og særligt positive oplevelser af børn med autisme, som viste stort potentiale og trivedes i hans klinik, som kunne rumme alle og gav børnene mulighed ofr at lære.

Allerede i 1940’erne var de positive oplevelser med autisme dog ved at være erstattet af forskeren Leo Kanners mere snævre definition af diagnosen, hvor han lagde en del af årsagen hos forældre, som han mente var så kolde og distancerede, at deres børn fik autisme af det. De såkaldt køleskabs-forældre.

”Holdningen om køleskabs-forældre blev hurtigt udbredt og gjorde autisme til noget skamfuldt. Og børn med autisme blev af Kanner defineret som nogen, der ikke havde en følelsesmæssig forbindelse til andre,” siger Steve Silberman.

Den holdning om børn med autisme og deres forældre varede helt op i 1960’erne, hvor den blev lagt ned og den følelsesmæssige forbindelse blev ”opdaget” hos autistiske børn. Men det var først i 1980’erne at autismen kom på verdenskortet. Her blev definitionen af autisme bredere, Rain Man-filmen gjorde autisme verdenskendt og en ny screenings-metode gav bedre muligheder for flere familier.

Den dag i dag sker der så yderligere forandringer på autisme-området, og ifølge Steve Silberman bliver fokus fremover på autisters liv – og fokus på at indrette samfundet til at inkludere autister.

Stolthed og styrker i autisme

I dag har ordet neurodiversitet startet en bevægelse blandt autister, som bruger ordet til at skabe stolthed om autisme hos dem selv og i samfundet. I stedet for at se autisme som et handikap eller kun udfordringer - så er neurodiversitet med til at se på autisme, som en anden måde at tænke på og at det er en styrke for samfundet.

Og med det ser samfundet ud til at rykke sig i forhold til autisme. I både USA og Europa ser Steve Silberman, at man arbejder hen imod at kigge på at få autister i job og støtte autister i at skabe et godt liv.

”Vi er endelig ved at rykke hen imod, at autister skal have job. De har gode egenskaber – som har været spildt længe – og de vil gerne arbejde. Så nu handler det om, hvordan vi kan skabe et arbejdsmiljø, som passer til autister? I Tyskland kigger en virksomhed blandt andet på at ændre den måde, de har samtaler med ansøgere på, så det også tilgodeser autister,” siger Steve Silberman entusiastisk.

Han understreger, at når autister ansættes, så er det ikke af medlidenhed og godgørende formål. Ansatte med autisme hjælper virksomhederne med at være mere effektive, de er loyale medarbejdere og skaber en god udvikling i virksomheden.

Og i dag er tiden ifølge Steve til, at autister i endnu højere grad selv går i front og fortsætter udviklingen af autismeområdet.

”I den første tid var det forskere, der førte an på autismeområdet. I den anden fase var det forældre, der kæmpede for deres børns rettigheder. Og nu tænker jeg, at lederne af den næste fase her er autister, og det er vigtigt for unge autister at have rollemodeller at se op til,” siger Steve Silberman til slut i sit oplæg.