Mere specialisering skal få autister i job og uddannelse
En høj grad af specialisering er vigtig for, at mennesker med autisme bliver en del af uddannelses- og arbejdsmarkedet. Uden den rette støtte får de ikke mulighed for at udnytte deres potentiale, og det koster dem og samfundet dyrt. Det mener Knud Aarup fra Socialpolitisk Forening. Både han og Landsforeningen Autisme ønsker mere fokus på specialisering.
Pædagogisk støtte, fokuserede indsatser og hjælp til at tage en uddannelse. Særligt autistiske mennesker er afhængige af den rette hjælp og støtte, til at kunne komme igennem uddannelser, komme i job eller finde deres plads i samfundet. Når det ikke sker, går et stort potentiale tabt.
Det sætter Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening, nu fokus på i et indlæg på Altinget.dk. Her ser han på problemet med afspecialisering på socialområdet hvor handicappede ikke er sikret en ordentlig faglig indsats, og derfor strander på lavest mulige overførselsindkomst.
”På det specialiserede socialområde kan man sagtens anbringe et kognitivt handicappet eller socialt skadet barn på en institution eller i en familiepleje uden nogen sikkerhed for, at der er den fornødne specialfaglige indsigt til stede. Det er i virkeligheden socialt kvaksalveri og måske en af de væsentligste årsager til den manglende effekt af indsatserne på det specialiserede socialområde,” skriver Knud Aarup.
Det gælder især for mennesker med autisme, som udgør en stor del af den skare af tusinder af mennesker, som ender udenfor arbejdsmarkedet, når de er voksne. Det problem genkender Landsforeningen Autisme.
”Vores unge oplever, at de ikke får den støtte de har krav på og det betyder at de dropper ud af systemet og sidder tilbage med et uforløst potentiale. Uden uddannelse og uden job. De bliver sendt i helt forfejlede ressourceforløb eller sat til ørkesløse aktiviteter. De er en ressource, som samfundet mister på grund af uvidenhed,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.
Tab af faglighed
En ny rapport fra SFI fra maj 2017 viser, at det kun er omkring halvdelen af mennesker med handicap, som er i arbejde. For dem med psykiske lidelser og kognitive handicap, som autisme, er tallet endda endnu mindre. Til sammenligning er 8 ud af 10 mennesker uden handicap i job.
Ifølge Knud Aarup er der således mange med autisme eller andre handicap, som ender med at være udenfor samfundet. Det handler for ham om, at man er begyndt at lægge mindre vægt på faglighed, og at det ikke længere ses som vigtigt, at fagpersoner har en specialiseret viden om specifikke handicapgrupper.
”Faglighed på det sociale område er således væsentligt udfordret, og det er en væsentlig årsag til, at de forskellige sociale indsatser ikke har effekt i form af, at for eksempel kognitivt handicappede kommer til at kunne stå på egne ben, men i stedet ender på overførselsindkomst,” skriver han.
Også i Landsforeningen Autisme oplever man, at der de seneste mange år er kommet flere problemer med fagligheden i kommunerne og i tilbud og indsatser rettet mod autister.
”Kommunerne mangler indsigt på specialområdet. Særligt i forhold til usynlige og neurologiske handicaps som autisme. Kommunerne har slet ikke investeret nok i medarbejdere med specialiseret viden og uden viden om autisme, har man ingen chance for at se, hvordan man hjælper dem, der godt kan arbejde i arbejde og hvilken støtte de skal have” siger Heidi Thamestrup.
Hun mener, at den viden der er brug for allerede findes, men at man er nødt til at kigge over kommunegrænserne og søge hjælp fra de statslige specialister og hos organisationerne når man ikke selv kan klare opgaven.
Autorisationssystem skal sikre faglig viden
Der mangler faglig viden hos kommunerne og de ansatte på socialområdet, og mange institutioner eller tilbud har ikke en ordentlig specialiseret viden, som deres tilbud ellers kræver. En mulig løsning på dette er ifølge Knud Aarup, at indføre et autorisationssystem, som kan bidrage med faglig viden om konkrete grupper af mennesker.
”Et første skridt i retning af et større fokus på socialfaglighed kunne tages ved, på samme måde som på sundhedsområdet, at etablere et særligt socialfagligt og specialpædagogisk autorisationssystem, som for eksempel kunne sikre, at når kognitivt handicappede børn med autisme fik en indsats, byggede den på en viden om autisme. Det lyder selvindlysende, men det ligger meget langt fra virkeligheden i dag,” skriver han i sit indlæg på Altinget.dk.
Hos Landsforeningen Autisme ser formand Heidi Thamestrup positivt på løsninger, som vil sikre mere fokus på fagligheden og den specialiserede viden. Så alle autister får den støtte som de har brug for til at nå deres potentiale.
