Indlæser

Kommunerne vader i fejl i sager på socialområdet

29. jun. 2017

Socialminister Mai Mercado har offentliggjort nyt Danmarkskort med tal, som viser, at kommunerne laver mange fejl i sager på socialområdet. Landsforeningen Autisme efterspørger meget mere specialisering for at undgå de mange fejl.



Mange formelle fejl, manglende oplysninger eller direkte forkerte afgørelser. Sådan ser det ofte ud, når Ankestyrelsen afgør en klagesag mod kommunen på socialområdet. Det fører til, at mange af sagerne bliver omgjort og ændret. 

Det er netop kommet frem fra Socialminister Mai Mercado, som har samlet antallet af fejl i klagesager og lavet en Danmarkskort, hvor den enkelte kommunes tal er offentliggjort. Kortet kan ses på socialministeriets hjemmeside og skal være med til at sikre, at der sker færre fejl fremover.  

I 2016 afgjorde Ankestyrelsen således 8.140 klagesager på socialområdet, og i gennemsnit var der fejl i hele 37 procent af sagerne. De sager blev omgjort, enten fordi kommunernes afgørelser var forkerte ifølge serviceloven – eller fordi der manglede så mange oplysninger, at Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen. 

Ifølge Socialministeren selv så er det langt fra godkendt – og hun vil nu se ændringer hos kommunerne. 

”Jeg har den klare holdning, at borgerne skal kunne regne med, at den afgørelse, som kommunen træffer, er både grundigt oplyst og korrekt. Derfor er det selvfølgeligt ikke godt nok, når Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser så stor en del af sagerne,” siger Mai Mercado i en pressemeddelelse. 


Behov for mere specialisering

Tallene om kommunernes fejl i sager kommer ikke som en overraskelse for Landsforeningen Autisme. Antallet af sager, som Ankestyrelsen ændrer, når f.eks. en familie med autisme klager over kommunernes afgørelser, bare stiger og stiger.

Der er derfor ifølge Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup alt for mange fejl i kommunerne, og hun oplever, at det blandt andet handler om besparelser og manglende viden på området.

”Der er sket en forråelse af os alle sammen, og vi føler ikke længere den samme solidaritet med dem, der har brug for hjælp. De ses som nogen, der underminerer velfærdssystemet, malker kommunekassen, eller som nogen der skal motiveres. Det er en udvikling, der er sket ubemærket, fordi politikernes spindoktorer ved, hvordan man manipulerer folket med ord. Og ordene lagrer sig i vores bevidsthed, så vi godtager, at kommunerne sparer på de svageste,” siger Heidi Thamestrup. 

Hun understreger, at det er nødvendigt, at kommunerne har adgang til specialiseret viden om autisme – og at der er specifikke nationalt koordinerede retningslinjer for tilbud til den målgruppe. Det er den eneste måde at forbygge de mange fejl i kommunale afgørelser – og sikre at alle med autisme får den rette hjælp. 

”Autisme er uhyre kompliceret at forstå, og når man så heller ikke kan se handicappet – altså fysisk få øje på at der er et støttebehov – så er det, ulig alt andet, meget lettere at svinge sparekniven og give borgeren et ulovligt afslag,” siger Heidi Thamestrup. 

Socialministeren opfordre kommunerne til at bruge de specialister, de har til rådighed. 

”Det er kommunernes klare ansvar, at sagsbehandlingen er i orden, og med bl.a. Task force og VISO har de gode muligheder for at få hjælp – som jeg vil opfordre dem til at gøre brug af,” siger Mai Mercado i pressemeddelelsen. 


Klag over din sag

Det er ikke kun på socialområdet, der sker fejl hos kommunerne – på børnehandicapområdet er der også mange sager, som bliver omgjort. I 2016 var der her 1.422 sager hos Ankestyrelsen, og af dem var der i gennemsnit fejl i hele 46 procent af dem – hos nogle kommuner endda i over halvdelen. 

Familierne oplever, at der er lang sagsbehandlingstid med en klagesag, før de får den støtte, de har brug for i hverdagen. Og det går ud over flere, end tallene viser. 

”Tallene viser kun dem, der faktisk har haft overskud til at klage. Der er alt for mange, som aldrig får den rette støtte, fordi de ikke har kræfter til at klage og som svigtes. Her skal man tænke på hvor grotesk det er, at borgeren har en rettighed på grund af et støttebehov, men for at få hjælpen, skal de være i stand til at skrive klagesager og kommunikere med sagsbehandlere og jurister i kommunen. Det hænger ikke sammen, at man skal være stærk for at få den hjælp, man har krav på. Der er tale om systemiske overgreb, når familier med handicappede børn skal bruge deres tid på at kæmpe med systemet - det er jo tid der går fra de autistiske børn der skulle støttes,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme. 

Hun opfordre nu alle, der er utilfredse med afgørelsen i deres sag til at klage over den. Og hun er netop nu i gang med at indsamle sager, som hun vil tage med til ministeren for at vise hvor komplekse problemstillinger mennesker med autisme og deres pårørende udsættes for lige nu i kommunerne pga. manglende specialisering.

Se her, hvordan du kan bidrage med din sag.  

Danmarkskortet kan ses på socialministeriets hjemmeside HER. Der kan man kigge på hver enkelt kommune, og se hvordan deres fejlprocent ser ud. Kortet bliver desuden opdateret med nye tal hvert år.