Danskerne vender sig mod kontanthjælpen

En undersøgelse blandt Hr. og Fru. Danmark viser, at danskerne ser ned på kontanthjælpsmodtagere og ønsker at spare på ydelsen. Blandt andet har den offentlige debat om “Dovne Robert” fået danskerne til at tvivle på, om ledige ønsker at komme i arbejde. Bekymrende ifølge Landsforeningen Autisme.

Børnehaver, hjemmehjælp, sundhed, kontanthjælp og dagpenge. Velfærd har mange navne, men ikke alle områder har lige stor prestige. Generelt er danskernes holdning til kontanthjælp og dagpenge blevet mere og mere negativ i løbet af de seneste år.

Det viser en ny vælgerundersøgelse, ”Oprør fra udkanten - Folketingsvalget 2015”, som er lavet af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet og professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Her kigger de to på vælgeradfærd i årene op til 2015. Det skriver Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at danskernes holdning til kontanthjælp er blevet markant dårligere, og at de i højere grad ønsker at staten bruger skattekronerne på børnehaver, sundhed og hjemmehjælp.

"Dovne Robert”-effekten

Det er årene fra 2011 til 2015, undersøgelsen har fokus rettet på. Og her er der sket et stort skred i danskernes holdning til velfærd. I 2011 var der tillid til kontanthjælp som sikkerhedsnet for borgere, der i en periode ikke havde et job, men ved valget i 2015 var kontanthjælpen det velfærdsområde, hvor markant flest vælgere ønskede at spare penge.

I Ugebrevet A4 forklare Carsten Jensen, som er valgforsker, at danskerne bliver påvirket af den offentlige debat, som har hersket på området i de senere år.

”Opbakningen til kontanthjælp glider. Vi har over en årrække set, at opbakningen til kontanthjælpen er faldet, og det er bemærkelsesværdigt, at et decideret flertal af vælgerne mener, at der skal bruges færre penge på kontanthjælpen. Debatten om Dovne Robert har uden tvivl haft en effekt,” siger han til Ugebrevet A4.

Bekymrende udvikling

I Landsforeningen Autisme kender formand, Heidi Thamestrup godt til den problematik.

“Vi hører allesammen italesættelserne fra politikere i medierne, og det er klart, at når en særskilt gruppe mennesker igen og igen fremstilles som snyltere på velfærden, så dannes der myter i folks bevidsthed,” siger hun.

Men tendensen er ifølge Heidi Thamestrup dybt bekymrende, for der er masser af gråzoner i kontanthjælpen. En af dem er forældre til handicappede børn, der kun magter meget få timer i skole eller daginstitution.

“Det sker ret ofte at forældre mister deres arbejde, hvis de har et barn, der ikke kan rumme mange timer i skole eller daginstitution. Nogle kommuner giver kategorisk afslag på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, eller de skaber tvivl om forældrenes motiver og besværliggør ansøgningsprocessen - det betyder at forældrene ender på kontanthjælp, uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet,” siger Heidi Thamestrup.

Handicappede ender på kontanthjælp

En anden konstruktion er de unge autister, der tidligere ville have fået førtidspension, men som nu bedømmes til at kunne arbejde 2 eller flere timer om ugen. Det er akkurat timer nok til, at de ikke kan få en førtidspension, og derfor ender mange af dem på kontanthjælp.

Holdningen blandt mange politikere har offentligt været, at mennesker på kontanthjælp bare skal få sig et arbejde. Men ifølge Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme, så er det slet ikke et realistisk verdensbillede. Det er tværtimod med til at stigmatisere en gruppe meget sårbare handicappede mennesker, der i årevis fastholdes udenfor arbejdsmarkedet med kontanthjælp som eksistensgrundlag.

“Man reformerede førtidspensionen med en begrundelse om, at det var forkasteligt at parkere folk i et parallelt samfund. I stedet parkerer vi nu samme gruppe mennesker på kontanthjælp. Den eneste forskel jeg kan se er, at de har færre penge at leve for,” siger hun.